ingeniør til udførelse af geotekniske og statiske beregninger

Scan Convert A/S søger en ambitiøs og arbejdsom ingeniør til udførelse af geotekniske og statiske beregninger, herunder kvalitetssikring af diverse interne projekterings- & beregningsopgaver.

Opgaverne hos Scan Convert A/S spænder bredt, men omfatter typisk statiske beregninger med afsæt i vindbelastede konstruktioner – så som støjskærme, vejportaler etc. – som alle skal funderes. Enten på basis af konventionel cirkulære in-situ støbte fundamenter alternativt på basis af Scan Converts seneste Pat. Pend. Trykfordelingssystem, hvor stålsøjler nedrammes i fulde længder.

Der vil desuden være mulighed for at få ansvar for udførelse af geotekniske undersøgelser, udførelse af geotekniske fagtilsyn og samarbejde med beregningsopgaver med vores faste samarbejdspartnere i DK.

Ansættelsesstedet er Odense, men kan principielt udføres fra din hjemmeadresse – hvis du bor langt væk – det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil.

Vi anser det for værende en fordel at du er uddannet maskiningeniør, bygningsingeniør eller anlægsingeniør, og gerne med erfaring indenfor statik og geotekniske konstruktioner.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores andre ingeniører – med selvstændige projekterings- såvel som geotekniske opgaver.

Scan Convert er en helt naturlig ”Lærende Organisation” (DLO), hvorfor det vil være naturligt for dig, at oplære nye såvel som yngre teknikere mht. statik og geoteknik – gennem kontrol og kvalitetssikring af Scan Convert´s projekteringsgrundlag.

Der vil være mulighed for at bruge programmer som:

  • GGU-LATPILE (ggu-software.com)
  • Inventor
  • MathCAD

Det er en fordel med kendskab til disse programmer, men ikke et krav.

Scan Convert er et mindre rådgivende ingeniørfirma – med en ”maskinfabrik i ryggen”, drevet af passionerede medarbejdere med høj faglighed og ikke mindst fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati.

Vores mantra er: Familie først, kollegaer næst…og vi er ganske rummelige og fleksible mht. arbejdstider og arbejdssteder – når blot at aftaler og deadlines overholdes.

 

Vi er ca. 10 medarbejdere på adressen i Odense.

Scan Convert er en tillidsbaseret virksomhed med fokus på at den enkelte medarbejder har ansvar, myndighed og ikke mindst frihed indenfor de aftalte projektrammer for vores kunder.

Du vil få medbestemmelse på fordeling af arbejdstid – mellem hjemmet og på kontoret i Odense – og er indstillet på at regulerer din arbejdstid efter dine familiære behov og ønsker.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet ingeniør
  • har mindst 1 års erfaring som geotekniker
  • har indgående erfaring med beregninger af geotekniske konstruktioner
  • arbejder selvstændigt og systematisk
  • er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale (på dansk)
  • sætter fokus på kvalitet og samarbejde

Scan Convert tilbyder:

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet
  • et job med mange positive udfordringer
  • mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne
  • gode kolleger i en uformel organisation med stor frihed under ansvar
  • en virksomhed, der er i vækst og som vil være blandt de bedste i branchen

Bliv en del af holdet

Har du spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte vores CEO

Jes Bo Renndebod på telefon +45 20 20 51 36 eller mail jr@scan-convert.com

Ansøgninger fremsendes til job@scan-convert.com

Ansøgninger behandles løbende og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Personlige oplysninger behandles efter GDPR lovgivningen

Vil du være vores nye kollega? Så glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig!